HVOR FOREKOMMER KOLLAGEN – OG HVORDAN KAN DU STIMULERE DANNELSEN AF KOLLAGEN?

Kollagen (alternativ stavemåde: collagen), kender du helt sikkert fra ansigtscremer, og måske som kosttilskud. Kollagen er det mest forekommende protein i kroppen og er primært involveret i dannelsen af bindevæv, men også af knogler og tænder. Det findes i huden, i blodkar, brusk, sener og ledbånd og holder os således elastiske. Med alderen aftager kroppens evne til at producere kollagen dog. Hvilke fødevarer der er rigtige kollagen-boostere, og hvordan kan du fremme dannelse af kollagen kan du læse mere om i denne artikel:

  1. Hvorfor nedbrydes kollagen?
  2. Hvordan stimuleres kollagendannelsen i kroppen?
  3. I hvilke fødevarer er der kollagen?
  4. C-vitamin som kollagen-booster
  5. Silicium som kollagen-booster

1. Hvorfor nedbrydes kollagen?

Vores krop kan selv danne kollagen. Desværre betyder det dog ikke, at vi dermed har et uendelig stort forråd af det. Især når vi bliver ældre, udsættes for stress, solbader intensivt, ryger eller er kronisk syge, påvirkes kroppens kollagendepot. Nogle af disse faktorer og miljøpåvirkninger kan vi påvirke, andre kan vi ikke.

For eksempel det at blive ældre. Produktionen af kollagen bliver langsommere med alderen. De synlige tegn lader ikke vente længe på sig: Huden bliver mindre stram, håret bliver tyndere, knoglerne bliver mere ustabile og nogle får endda problemer med deres led. Også i overgangsalderen, når østrogenniveauet falder, går kollagensyntesen tilbage. Huden bliver derfor tørrere og mere rynket. Også kroniske sygdomme og stress forstærker nedbrydningen af kollagen.

Du kan læse mere om emnet i artiklen Hvad er kollagen (kollagen), og hvad består det af?

 

2. Hvordan stimuleres kollagendannelsen i kroppen?

Kollagen opdeles i små stykker i fordøjelseskanalen. Disse kommer ind i blodomløbet via tarmen og distribueres derfra i hele kroppen, hvor de bruges til at opbygge nyt kollagen i bindevævet. Men hvorfor fungerer kollagendannelsen så godt på denne måde? Det er ikke helt fastslået endnu af videnskaben. Det antages, at kollagenfragmenterne signalerer til fibroblasterne, at kollagen nedbrydes, eller at der er en skade. Så de på den måde bliver opfordret til at regenerere proteinet. Fibroblaster er bindevævsceller, der er ansvarlige for dannelse, regenerering og ombygning af bindevæv.

3. I hvilke fødevarer er der kollagen?

Kroppen kan selv danne kollagen. Den kan dog ikke rigtig gemme det, da komponenterne bruges øjeblikkeligt eller inkorporeres i leddene og huden. Når vi bliver ældre – fra omkring 25-års alderen – går det langsommere for kroppen med at danne nyt kollagen. Og så er det fornuftigt at indtage kollagen gennem kosten.

Hvis du målrettet vil tage kollagen, er det bedst at indtage kollagenindholdige fødevarer. Ligesom hos mennesker, befinder proteinet sig især i dyrenes knogler, hud og led. Gelatine er en rigtig god kilde til kollagen, da det indeholder op til 90% protein. Du kan f.eks. bruge det til lækre desserter, men også lave sky eller sylte ud af dem. Vingummibamser består også mest af gelatine. De indeholder dog også en hel del sukker.

Der findes især masser af kollagen i marv- og ben, brusk og sener fra oksekød og svinekød. Det kan man bruge til f.eks. at koge suppe. Ved at tilføje kollagenrige dele såsom oksehaler eller svine- eller kyllingefødder får man endnu mere af proteinet i sin bouillon. Hvis du tilbereder en suppehøne, skal du lade skindet blive på, og koge det sammen med kødet. Kombineret med et par gode krydderier er det ikke bare en god kollagen-booster, men også rigtig lækkert. Det samme gælder for laksens hud og skæl. Gopler er også en god kollagenkilde. Her i Europa er det ikke en særlig udbredt ret, men i Asien er de meget populære. Prøv det! De er nemlig rigtig kollagen-boostere.

Alternativt kan du også få kollagen gennem drikkeampuller, kollagenpulver eller kollagenkapsler. Derudover skal du være forsigtig med ikke at indtage for meget sukker og raffinerede kulhydrater (som vingummibamser og desserter), for sukker er utrolig skadeligt for kollagenfibre. for sukker er utrolig skadeligt for kollagenfibre. Overskydende sukker binder sig til proteinmolekyler – altså desværre også til kollagen og elastin. Denne proces hedder glykation. Glykationen får kollagenfibre til at klæbe sig sammen. Følgevirkningerne: Hærdning og rynker i vævet.

Derudover er det vigtigt at indtage de rigtige aminosyrer. Eksperter mener nemlig, at man på denne måde kan støtte sin krop i dannelsen af kollagen. Især er glycin, prolin og hydroxyprolin aminosyrerne, der gør en forskel. De er praktisk talt “råmaterialet” til kollagendannelse i kroppen og findes i knoglemasse, gelatine og andre animalske produkter. Fisk og skaldyr er også gode at have med i madplanen.

Du finder gode ideer til opskrifter i artiklen Lækre opskrifter med kollagen og gelatine.

Vegetabilske alternativer: Findes der vegansk kollagen?

Der findes desværre ikke vegansk kollagen, da det kun dannes af dyr. Ikke desto mindre er der gode nyheder for vegetarer og veganere, da de også har mulighed for at bruge alternativer, der stimulerer kroppens egen kollagensyntese. Hvad er det for nogle? Disse:

  • Jordnødder, solsikkefrø, sesamfrø, valmuefrø, hampfrø, gærflager er rige på både glycin og prolin. Og så understøttes kollagendannelsen ved at indtage de krævede aminosyrer.
  • Acerola-pulver, hyben(pulver), havtorn (juice), brændenælde frø, baobab(pulver) og guava indeholder meget C-vitamin, hvilket også er vigtigt for kollagensyntesen. Hvorfor kan du læse længere nede i artiklen.
  • “Collageneer” er en aktiv ingrediens fra frøskallen fra hvid lupin og er beregnet til at fremme den naturlige produktion af kollagen i huden.
  • Vitale svampe såsom shiitake, chaga, pindsvinepigsvamp og andre, er særligt rige på antioxidanter og hjælper med kollagendannelse.
  • Gopler anses også for at være en acceptabel kilde til kollagen i ren naturkosmetik, da de sandsynligvis ikke kan føle smerte.

Som skrevet, kan vi sandsynligvis støtte kroppen i dannelse af kollagen på en vegansk måde, og ikke kun med animalske produkter som suppeben eller gelatine. Kroppen har også brug for tilstrækkeligt C-vitamin og silicium – det siger de fleste forskere i hvert fald. Hvorfor det? Det viser vi dig:

4. C-vitamin som kollagen-booster

Kollagen er en del af bindevævet. Det produceres i de mobile celler, der kaldes fibroblaster. Kroppen har brug for to komponenter til dette: Aminosyrer og C-vitamin. C-vitamin er først og fremmest kendt for sine positive virkninger på immunsystemet og for at styrke kroppens forsvar. En af C-vitamins vigtigste opgaver i kroppen er dog understøttelse af syntesen af proteiner – inklusive kollagen.

Hvad er C-vitamin præcist?

C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, som også kaldes ascorbinsyre. Det er en antioxidant, der er kendt for at beskytte celler mod frie radikaler.. Derudover er det vigtigt for bindevævsmetabolismen (dvs. tværbinding af kollagen og elastin).

Derfor er C-vitamin vigtigt for kollagenproduktion:

C-vitamin er en forudsætning for kollagensyntese. C-vitamin er vigtigt for kollagendannelse, fordi det smelter proteiner og andre stoffer sammen til kollagenfibre. Det fungerer således: Når der er tilstrækkeligt C-vitamin i kroppen, følger processen med hydroxylering af individuelle prolin- og lysinrester. Hydroxylering er en reaktion til introduktion af en eller flere hydroxylgrupper. C-vitamin er imidlertid en vigtig medvirkende faktor hos de involverede enzymer og derfor er vigtig for dannelsen af stabile kollagenfibre. Proline-hydroxylgrupperne danner hydrogenbindinger, som er en forudsætning for dannelse af en stabil tredobbelt spiral af kollagenpolypeptidkæder. Hydroxylysin hjælper på den anden side med at forankre tværbindinger mellem kollagenmolekyler.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt C-vitamin i fibroblastrummet, sker disse processer enten slet ikke, eller også forringes de. Derudover har C-vitamin en stor indflydelse på alle kollagenfibres endelige struktur. Uden C-vitamin kan et stabilt kollagendepot ikke dannes, og det nedbrydes ved temperaturer over 20° C. Således er C-vitamin involveret i styrkelsen af bindevæv. Indirekte giver det hurtig regenerering af beskadiget væv og kan også fremskynde heling af sår og brud, og hjælpe med at hele blå mærker og hudafskrabninger. Derfor er symptomerne på C-vitamin-mangel ingen overraskelse: langsomt-helende sår og betændelse og blødning fra slimhinderne (såsom tænderne) samt huden.

Det mest berømte og ekstreme eksempel på C-vitaminmangel er sandsynligvis den frygtede sygdom skørbug, som var den største dødsårsag til søs indtil 1800-tallet. Sømændene mistede deres hår og tænder, tandkødet begyndte at bløde, de fik hudproblemer, muskelsvind og derudover knogleproblemer. C-vitaminmanglen førte til sidst også til en ændret kollagendannelse. Selvom skørbug ikke længere er et reelt problem i dag, og vi ikke er såmænd, skal man i dag stadig kombinere aminosyrerige fødevarer som kød, fisk, æg og knogler bouillon med fødevarer, der er rige på C-vitamin. På den måde kan man nemlig hjælpe sin krop med at danne kollagen.

Fødevarer med C-vitamin

Din krop kan hverken producere eller opbevare C-vitamin, så det er vigtigt at den får nok af det gennem kosten. De bedste kilder til C-vitamin er frisk frugt og grøntsager. Især citrusfrugter, broccoli og peberfrugter er meget rige på C-vitamin. Vær dog opmærksom på: Tilberedningen og opbevaringen kan ødelægge vitaminet. Kogte frugter og grøntsager indeholder kun halvdelen af C-vitamin i sammenligning med rå fødevarer.

Derudover bør du også indtage en kost som er rig på zink, silicium og antioxidanter. Havtorn og hyben er særligt gode kilder til C-vitamin. Det samme gælder hirse og græskarkerner. Fordi de på samme tid understøtter opbygningen af kollagen og forsinker nedbrydningen.

5. Silicium som kollagen-booster

Når vi nu taler om silicium: Silicium anses også af mange for at være en kollagen-booster. Silicium er et sporelement, af hvilket f.eks.jordskorpen sammensat. Næst efter ilt er silicium det andet mest forekomne element i jordskorpen. Det latinske navn silicia betyderkisel.. Næsten hvert væv – hvad enten det er hos mennesker, dyr eller endda planter – har brug for silicium for at beholde sin fasthed. Halvmetallet findes så godt som i enhver celle i kroppen. I sin organiske form som kiselsyre er silicium med i mange metaboliske processer i kroppen.

Her findes der silicium:

Silicium forekommer i brusk og knogler, men også i karvæggene, hud, hår og negle. Silicium er en vigtig vækstfaktor, fordi den aktivt er involveret i forkalkningsprocessen i knoglerne og således hjælper med knogledannelse og knoglevækst. Sporelementet findes også i mitokondrierne – kraftcellerne i vores celler. Desuden kan silicium binde store mængder vand. Dette kan igen have en positiv effekt på hudens elasticitet, bindevævet, brusken og også knoglerne.

Derfor er silicium vigtig for kollagenproduktionen:

Det er et integreret element i det bindende og understøttende væv: Silicium er ansvarlig for tværbinding af de strukturelle elementer i kollagenerne og tilvejebringer således formodentlig den elastiske rumlige struktur af bindevævskolloidet. Kolloider er det man kalder væsker, hvor indeholdende stoffer fordeles “flydende”. Gennem enzymer påvirker silicium kollagendannelsen og dermed dannelsen af bindevævsstrukturer. Ved at påvirke enzymet prolylhydroxylases aktivitet understøtter det dannelsen af bindevæv og bindevævsfibre. Derudover fremmer siliciumopbygningen og fugtighedsbalancen i bindevæv og, er kendt for at hjælpe med væksten for hår og fingernegle.

Fødevarer med silicium

Kroppen kan ikke selv danne silicium. Derfor skal vi have det gennem kosten. Især når vi bliver ældre aftager siliciumindholdet i kroppen. Gode kilder til silicium er: Havre, hirse, hvede, kartofler og spinat.

Hvis du ønsker at stimulere dannelsen af kollagen, skal du være opmærksom på følgende: en afbalanceret kost, sunde søvnvaner og en forsigtig omgang med nydelsesmidler som rygning eller alkohol. Du kan støtte din organisme med C-vitaminholdige fødevarer eller fødevarer, der er rige på silicium. Derudover forekommer kollagen i animalske fødevarer, såsom suppeben eller gelatine, som begge er velegnede som kollagenkilder. Derudover er der kollagendrikkeampuller, kollagenkapsler og kollagenpulver på markedet. Veganere kan også finde kilder til indtagelse af kollagen: Lupin eller vitale svampe er blot to eksempler.

Yderligere information kan findes i vores detaljerede Leitartikel: https://bonebrox.dk/collagen-alt-hvad-du-behoever-at-vide/

 

Kilder:

https://www.zentrum-der-gesundheit.de/vitamin-c-mangel-ia.html

https://kollagen-colway.eu/blog/detail/vitamin-c-und-das-kollagen.html

https://www.synofit.de/vitamin-c/?cn-reloaded=1

https://www.kosmetischemedizin-online.de/vitamin-c-ein-wichtiger-baustein-der-bildung-straffer-kollagenfasern/

https://www.dr-ehrenberger.eu/produkt/silizium-kolloid/

https://www.vitamimix.de/siliziummangel/

https://www.sikapur.de/mineralstoff-silicium/

https://www.apotheken.de/krankheiten/hintergrundwissen/11051-silicium

https://www.skin-balance.at/blog/glykation-wie-zucker-zur-hautalterung-beitraegt/

 

#farmorsyndling auf Instagram

Post dine billeder på Instagram og link til @bonebrox.
Med lidt held kan du vinde en rabatkode på 10 %, og vi præsenterer dig i vores Hall of Brox!

#omasliebling auf Instagram Poste deine #omasliebling Fotos auf Instagram und verlinke @bonebrox. Mit etwas Glück kannst du einen 10% Rabattcode gewinnen und wir featuren dich in unserer Hall of Brox!
2020-02-18T14:53:42+02:00