HVILKEN PÅVIRKNING HAR KOLLAGEN PÅ LED, LEDBÅND, SENER OG KNOGLER?

I vores organisme findes kollagen hovedsageligt i bindevæv. Her udgør kollagen det meste af den ekstracellulære matrix. Kollagenet i vævet har en enorm indflydelse på hele kroppen: Båndstyrken i ledbånd og sener, knoglers fleksibilitet og ledbruskens trykmodstand bestemmes af kollagen. Kollagen er et protein, for at være mere præcis er det det mest forekomne protein i den menneskelige krop. Uden for cellerne danner det en ramme sammen med andre komponenter. Derfor kalder man det også et strukturprotein. For eksempel har kollagen sandsynligvis en positiv effekt på slidgigt.

I denne artikel får du mere at vide om:

  1. Kollagen mod slidgigt, gigt og andre ledproblemer
  2. Kollagen til knoglerne
  3. Kollagen til ledbånd og sener

1. Kollagen mod slidgigt, gigt og andre ledproblemer

Først vil vi gerne forklare: Hvad er et led egentlig? Et led er placeret mellem to knogler og udgør den bevægelige forbindelse. Den beskyttende brusk ligger imellem, for at forhindrer at knoglerne gnider mod hinanden. Brusken virker med andre ord som en slags støddæmper, der absorberer tryk og belastning. Leddvæsken er ansvarlig for bruskens evne til at glide. Desværre lider mange mennesker af forskellige ledproblemer, især ældre, men yngre mennesker kan også have problemer. Blandt de bedst kendte er sandsynligvis slidgigt og gigt.

Slidgigt

Slidgigt er et almindeligt tegn på aldring – og en af verdens mest almindelige ledssygdomme: Stive led, ødelagte knæ, beskadigede hofter og smerter er ofte de symptomer, som patienterne kæmper med. Slidgigt rammer mere end tre fjerdedele af alle mennesker over 55 år. Og årsagen? Slitage på leddene og tab af bruskvæv er ansvarlig for generne. Når brusken er meget slidt, gnider knoglerne nemlig direkte mod hinanden hvilket forårsager smerter og betændelse. Samtidig er leddets bevægelighed ofte meget indskrænket.

 

Gigt

Gigt er den generelle betegnelse for en inflammatorisk ledssygdom. Den bedst kendte og mest almindelige form er reumatoid arthritis – som man ligesom den generelle betegnelse på dansk blot kalder gigt. Det medfører en autoimmun reaktion i kroppen og ledødelæggende betændelse. Symptomer på gigt inkluderer typiske symptomer på betændelse: Ledet gør ondt, er begrænset i sin bevægelse og føles varmt og hævet.

 

Kollagen mod ledproblemer

Kollagen bliver mere og mere anvendt i behandlingen af slidgigt og gigt. Et stort antal undersøgelser påpeger, at kollagen muligvis kan forsinke slitagen af leddet og måske endda stoppe det. Kollagen mod slidgigt og gigt – hvordan fungerer det?

Kollagen er som nævnt ovenfor, det mest almindelige protein i alle bindevæv i kroppen – især i leddene. Forestil dig at kollagen er en slags pude, som forhindrer knoglerne i at gnide mod hinanden. Derudover er proteinet en vigtig komponent i matrixen i ledstrukturer, der også inkluderer ledbrusk. Kollagenpeptider er derfor sandsynligvis også nyttige ved gigtlidelser. De kan muligvis hjælpe med at reparere vævet, som er ødelagt af betændelse.

Da slidgigt er en kronisk ledsygdom, som ikke kan helbredes, skal de som lider af denne sygdom udover deres kollagenindtag være opmærksomme på deres vægt. Overvægt er nemlig meget belastende for leddene. Selv skånsom, regelmæssig motion, såsom at gå eller svømme, kan forbedre symptomerne på slidgigt såvel som livskvaliteten for de berørte.

 

Aminosyrerne i kollagen: Led

Aminosyrer er vigtige komponenter i vores krop. De regulerer næsten alle kroppens metaboliske processer og er vigtige for vores velbefindende. Kollagen indeholder aminosyrer. Det består af forskellige komponenter, herunder aminosyrerne glycin, prolin og lysin. Disse aminosyrer er særligt gode for leddene. Hvorfor? Derfor:

Glycin i kollagen – led

Glycin er en vigtig komponent i kollagen, og er den mindste af alle aminosyrer. Det udgør en trejdedel af kollagen. Glycin er ikke essentielt, hvilket betyder, at kroppen egentlig selv kan danne det. Nogle gange er kroppen dog kun delvist i stand til det eller slet ikke. For eksempel kan glycinreserverne i kroppen blive reduceret når vi er syge, har infektioner eller er gravide. I disse tilfælde bør vi indtage aminosyre gennem kosten. Til dette formål kan kollagen eller kollagenhydrolysat, der har den samme aminosyresammensætningsom kollagen type II at tilvejebringe stabilitet og trækstyrke i ledbrusken.

Og hvad er det glycin præcist før for vores led? For det første er aminosyren antiinflammatorisk, fordi den fungerer som en god immunmodulator. I denne funktion undertrykker glycin inflammationen, hvilket kan være nyttigt mod inflammatoriske ledproblemer. Immunmodulatorer er nemlig kroppens egne eller eksogene stoffer, der ændrer immunsystemets respons. Studier bekræfter det også: Glycin kan reducere inflammation i leddene.

Prolin i kollagen – led

Prolin er en anden aminosyre, som der også er meget af i kollagen. Og: For kroppens egen kollagendannelse er blandt andet prolin og C-vitamin vigtigt. prolin kan nemlig kun i kombination med C-vitamin danne hydroxyprolin – den faktiske bruskbestanddel. Derudover er der også prolin i led og knogler. Dets funktion er at hjælpe kroppen i regenereringen af væv i led og arterier.

Prolinmangel er primært forbundet med slid i led. Prolin er også en ikke-essentiel aminosyre. Når vi bliver ældre, falder vores egen produktion imidlertid, og behovet for prolin i det betændte led kan ofte ikke dækkes. Så vi skal derfor indtage prolin gennem kosten.

Lysin i kollagen – led

Lysin er også en bestanddel af kollagen i form af hydroxylysin, og fremmer kollagens dannelse. Aminosyrene sikrer tværbinding af kollagenfibrene og er således ansvarlig for stabilitet og styrke. Derudover fremmer lysin regenereringen af muskelvæv og påvirker knoglestrukturen, da det indirekte understøtter lagring af calcium i knoglen. Lysin fremmer optagelsen af calcium via tarmen. Og dermed er der mere calcium, der kan opbevares i knoglerne.

Lysin er en af de essentielle aminosyrer og skal derfor indtages gennem kosten. Mangel på lysin kan fremme udviklingen af forskellige sygdomme og syndromer, herunder knoglelidelser og bevægelses- og funktionsbegrænsninger i leddene.

Du kan læse mere om emnet i artiklen Hvad er kollagen (kollagen), og hvad består det af?

Studier af kollagen Led

Kliniske studier viser, at symptomerne på reumatoid arthritis (gigt) kan forbedres ved indtagelse af kollagen type II. I en måned fik patienter 0,1 mg og i yderligere to måneder 0,5 mg kollagentype II fra kylling. Der var en betydelig forbedring i hævede led såvel som morgenstivhed og grebstyrke sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke modtog kollagen. Det antages, at nativt kollagen af type II virker via en speciel mekanisme: Optaget via tarmen fremmer det så at sige immunsystemets “tolerance”, hvilket svækker angreb fra eget immunsystem. Under alle omstændigheder antyder resultaterne af undersøgelserne, at kollagentype II fra kylling er en effektiv metode til at kontrollere inflammatoriske processer ved gigt.

2. Kollagen til knoglerne

Lad os tage et nærmere kig på, hvilken effekt kollagen har på knoglerne. Vores knogler danner vores skelet. De udgør en særlig hård form for bindevæv og understøttende væv. Den menneskelige krop indeholder samlet mellenmellem 208 og 212 knogler. De danner grundlaget for kroppens form og statur. Ved at reagere på permanent belastning og aflastning af stimuli omformes knoglevævet konstant og dynamisk.

60-70% af knoglematrixen består af uorganiske mineraler, 10-15% fremstiller vand og de resterende 20-25% er organisk stof. Denne organiske substans består udover proteoglycaner og andre proteiner primært af kollagen type I. Kollagen gør vores knogler trykbestandige.

Studier af kollagen Osteoporose

Osteoporose (knogleskørhed) er en stofskiftesygdom i knoglerne, hvor mere og mere knoglevæv nedbrydes og er en af de alvorligste og mest forekomne sygdomme. Også i Danmark rammer den mange mennesker. For det meste får ældre kvinder sygdommen efter overgangsalderen, når den opstår som følge af østrogenmangel. Knoglerne hos de berørte bliver mere og mere skrøbelige og ustabile, så de kan gå i stykker ved ubetydelige kvæstelser eller endda uden en åbenbar årsag. Osteoporose kan ikke helbredes, men der er forskellige behandlingsmuligheder. Et middel til behandling af symptomer på osteoporose er kollagen.

Dyreforsøg har vist, at kroppen i knoglevævet inkorporerer det kollagen, der indtages gennem fødevarer. Derudover har det vist, at kollagen fra kosten kan reducere at knoglerne nedbrydes. Heling af knoglefrakturer fremskyndes også ved indtagelse af kollagenhydrolysat.

Kliniske studier bekræftede, at disse positive effekter også blev overført til mennesker. Det skal dog bemærkes, at undersøgelserne ofte blev udført i kombination med calcium og/eller D-vitamin. Derfor kan kollagens individuelle effekt endnu ikke fastlægges nøjagtigt. Derudover blev påvirkningen fra kollagen i babymad også undersøgt. For knoglemassen i alderdom afhænger stort set af den knoglemasse, som vi opbygger i barndommen. Resultatet: Hos børn forbedrer kollagentilførslen knoglestrukturen – uafhængig af calcium.

3. Kollagen til ledbånd og sener

Ledbånd og sener består også mest af kollagenfibre. De repræsenterer strukturer i bindevævet. Selvom ledbånd og sener har en lignende struktur, er de forskellige i størrelsen på kollagenfibrillerne og deres organisering. Deres opbygning bestemmer de mekaniske egenskaber. Ledbåndene forbinder knoglerne til hinanden og stabiliserer således leddene. Sener er på den anden side forbindelsen mellem muskler og knogler, der overfører muskelkraften til leddene (f.eks. achillessenenakillessenen). Derudover kan andre strukturer imidlertid også forbindes med ledbånd eller sener (for eksempel i kæben eller i øjnene). Ledbånds og seners metabolisme er temmelig langsom, hvorfor deres tilpasning til muskler og knogler sker forsinket.

Ledbånds- og senesygdomme er meget almindelige og manifesterer sig normalt ved overrivninger eller overbelastning sammen med inflammatoriske eller degenerative ændringer. Ledbånd og sener er faktisk i stand til at hele efter sådanne skader. Helingsprocessen minder om sårheling: Er den betændte fase afsluttet, produceres der kollagen type III. I den efterfølgende ombyggingsfase omdannes denne kollagentype III til kollagentype I, og tværbindes, da kollagentype I kan belastes. Dette kan tage op til to år. En lang periode, hvor indtagelse af kollagen via kosten muligvis kan være understøttende.

Studier af kollagen Ledbånd og sener

Der har været adskillelige forsøg, der viste, at indtagelse af bioaktive kollagenpeptider påvirker biosyntesen af kollagener og andre komponenter i den ekstracellulære matrix: Syntesen af kollagentype I og III såvel som elastin blev forøget. Derudover var der en indflydelse på fibrillernes størrelse og en ændring i sammensætningen af komponenterne i den ekstracellulære matrix. Konklusionen: Bioaktive kollagenpeptider menes at forbedre de biomekaniske egenskaber i sener og ledbånd.

Den positive virkning af kollagen fra kosten på kollagensyntesen i ledbånd og sener er påvist i adskillige studier, der analyserede deltagere med skader. For eksempel var der et studie med atleter med kronisk ankelinstabilitet og virkningen på dette af bioaktive kollagenpeptider. Hovedårsagen til ankelskader er ofte at et eller flere ledbånd er skadet eller revet over. Følgevirkningerne: Der kan opstå en kronisk instabilitet. Deltagerne i studiet blev opdelt i to grupper: Den ene gruppe modtog 5 g bioaktive kollagenpeptider dagligt i seks måneder og den anden en placebo. Ved afslutningen af studiet viste de personer, der tog kollagenpeptider, en signifikant forbedring sammenlignet med placebogruppen. Derudover forbedrede den mekaniske stabilitet sig en smule, mens den blev forværret hos de der fik placebo. Tre måneder efter afslutningen af studiet viste en undersøgelse, at hyppigheden af skader i kollagengruppen var faldet markant.

Konklusionen: Indtagelse af bioaktive kollagenpeptider har tilsyneladende en gunstig virkning på stabiliteten og modstandsdygtigheden af leddene.

Kollagen mod slidgigt og andre led- og knogleproblemer eller som støtte til mere stabile ledbånd og sener kan sandsynligvis have en positiv effekt. Ønsker du at indtage mere kollagen gennem kosten? Så er det bedst at spise kollagenrige fødevarer som en lækker suppe kogt på suppeben eller mad med gelatine. Du kan finde inspiration i artiklen Lækre opskrifter med kollagen og gelatine.. Alternativt kan du også få kollagen gennem drikkeampuller, kollagenpulver eller kollagenkapsler.

Du kan finde yderligere oplysninger i vores detaljerede Kollagen-redaktion:https://bonebrox.dk/kollagen/

 

Kilder:

https://www.aerztezeitung.de/medizin/krankheiten/skelett_und_weichteilkrankheiten/arthrose/article/332191/kollagen-hydrolysat-stimuliert-aufbau-knorpel.html

https://www.gelbe-liste.de/wirkstoffe/Prolin_19486

https://www.therapiezentrum-gatzweiler.de/2016/05/04/arthrose-und-osteoporoseprävention-teil2/

https://www.wissen-gesundheit.de/Praevention-Therapie/Nahrung-Ergaenzung/Aminosaeuren/Aminosaeuren-bei-Gelenkerkrankungen/Lysin-und-Prolin-fuer-strapazierte-Gelenke

https://vitalinstitut.net/lysin-informationen-und-studien-zur-wirkung/

https://flexikon.doccheck.com/de/Kollagenhttps://flexikon.doccheck.com/de/Knochen

https://www.netdoktor.de/krankheiten/osteoporose/

https://bioaktive-kollagenpeptide.de/wirkungen-baender-sehnen/

https://www.vitamindoctor.com/naehrstoffe/sonstige-substanzen/kollagenkollagenhydrolysat/

#farmorsyndling auf Instagram

Post dine billeder på Instagram og link til @bonebrox.
Med lidt held kan du vinde en rabatkode på 10 %, og vi præsenterer dig i vores Hall of Brox!

#omasliebling auf Instagram Poste deine #omasliebling Fotos auf Instagram und verlinke @bonebrox. Mit etwas Glück kannst du einen 10% Rabattcode gewinnen und wir featuren dich in unserer Hall of Brox!
2020-02-14T12:59:35+02:00