5 LÆKRE OPSKRIFTER MED KOLLAGEN OG GELATINE

Du kan opløse det i din kaffe, putte det i supper og saucer med den eller selv lave gammeldags supper med suppeben: Der er mange lækre opskrifter, som kan hjælpe dig med at få din daglige ration kollagen. Kollagen er det vigtigste strukturprotein i den menneskelige krop og vigtigt for vores hud og bindevæv, herunder knogler, ledbånd, sener, tænder og negle. Kort sagt: Kollagen har betydning for hele kroppen. Proteinet er kendt for sin positive effekt på leddene og især på tarmen, et af de vigtigste organer for vores immunsystem. Skønhedsbloggere og Hollywood-stjerner sværger også til proteinets skønhedseffekt. I øvrigt er det anbefalede indtag pr. dag mellem 2 og 10 gram. 

 

Og hvordan kan du indtage kollagen gennem måltiderne i din daglige madplan? Det kan du med vores opskrifter med gelatine. Gelatine er nemlig intet andet end kogt, dvs. denatureret, kollagen. Godt at vide: Gelatine gør maden tykkere, det gør kollagen-pulver derimod ikke. Vi har sammensat nogle lækre opskrifter med kollagen og gelatine til dig:  

  1. Havregrød med kollagen og chiafrø 
  2. Protein-pandekager med kollagen
  3. Gurkemeje-latte med kollagen 
  4. Rødbedehummus med kollagen
  5. Frugtvingummi medgelatine

 

1. Havregrød med kollagen og chiafrø 

En skål varm havregrød om morgenen giver os kræfter og energi til resten af dagen. Det store plus: Det går hurtigt at tilberede havregrøden, smagen kan gøres alsidig og så er det sundt. Havregryn er nemlig – ligesom chiafrø – rigtig superfood. De indeholder en masse jern, magnesium og folsyre. Derudover er havregryn en rigtig proteinbombe. Fibrene i havregryn sikrer, at du forbliver mæt i lang tid efter morgenmaden. Samtidig er havregrød skånsomt for maven og let at fordøje. Det er morgenmad fuld af power – fremfor alt hvis det kombineres med din dagsration af kollagen-pulver.  

INDGREDIENSER  

  • 150 ml kokosmælk 
  • 30 g kokosmel 
  • 40 g havregryn, finvalsede (du kan også bruge glutenfri havregryn, hvis du vil) 
  • 1 – 2 tsk. chiafrø 
  • 10 g kollagenhydrolysat 
  • 1 tsk mandelcreme 
  • 1/2 tsk kanel 
  • 1 tsk ahornsirup 

Topping efter eget valg:

  • friske eller frosne bær 
  • Bananskiver 
  • friske eller tørrede figner 
  • Kokosflager 

Sådan gør du 

  1. Hæld havregrynene sammen med kokosmælken i en gryde, og giv det et opkog.  
  2. Tilsæt mandelcreme og chiafrø, og fortsæt med at koge i cirka 5 minutter konstant under omrøring med reduceret varme. Hvis grøden bliver for tyk, kan du tilsætte lidt vand. 
  3. Rør kollagen, kokosmel, kanel og ahornsirup i grøden, og tag den af blusset. 
  4. Hæld grøden i en skål, og servér den varm med din yndlingstopping. 

I øvrigt: Du kan læse mere om kollagen i artiklen Hvad er kollagen (kollagen), hvad består det af?

 

2. Protein-pandekager med kollagen 

Og nu til en anden klassiker på morgenmadsbordet: lækre, gyldenbrune pandekager. Desværre er den klassiske variant med hvedemel, sukker og sirup ikke specielt sund og er endda en rigtig kaloriebombe. Med proteinpandekager med mager kvark, havregryn og loppefrøskaller kan du uden dårlig samvittighed nyde denne lækre morgenmadsspise. Opskriften med kollagenpulver er ideel til ernæringsbevidste folk med en sød tand.  

INDGREDIENSER (til 1 til 2 portioner) 

  • 50 g havregryn, finvalsede (du kan også bruge glutenfri havregryn, hvis du vil) 
  • 1 spk loppefrøskaller 
  • 200g mager kvark 
  • 1 æg 
  • 150g blåbær 
  • 1 knivspids kanel 
  • 1 knivspids himalayasalt 
  • 1 spk kollagen 
  • ca. 1 tsk kokosolie til stegning 
  • Kokosmel til garnering  
  • valgfrit: 1 sjat mandelmælk 

Sådan gør du 

  1. Put havregryn med kvark og loppefrøskaller i en blender. og blend.  
  2. Tilføj herefter kanel, æg og salt. Blend det til en masse. 
  3. Rør kollagen i. Er dejen for fast, så hæld en smule mandelmælk i. 
  4. Bland blåbær i dejen. Gem et par stykker til pynt. 
  5. Varm kokosolien i en pande (pas på den ikke bliver for varm), og bag de små pandekager gyldenbrune. 
  6. Pynt med blåbær og kokosmel, og servér. 

 

3. Gurkemeje-latte med kollagen

Gurkemeje-latte, den gyldne gule mælk med sød og krydret aroma, kender du bestemt som et sundt alternativ til morgenkaffe. Den gyldne mælk indeholder masser af antioxidanter, som formodes at få din hud til at gløde og kan under visse omstændigheder også virke mod patogener. Gurkemeje er trods alt en af de vigtigste medicinske planter. I kombination med kollagenpulver er denne opskrift en powerfuld start på dagen – såvel som kollagenkaffe også er det.  

INDGREDIENSER 

  • 350 ml mælk (plantebaseret eller komælk) 
  • 1,5 tsk gurkemejepulver (økologisk) 
  • 0,5 tsk kanel 
  • 1cm friskrevet ingefær 
  • 1 spk kokosolie 
  • 1 knivspids sort peber, kværnet 
  • 1 spk honning 
  •  spk kollagen 

Sådan gør du 

  1. Put mælk, gurkemeje, kanel, ingefær, kokosolie, kollagen og honning i en gryde og varm det op, indtil mælken har den typiske gyldengule farve. Lad det ikke koge. 
  2. Pynt med en knivspids peber og mælkeskum, og servér. 

 

4. Rødbedehummus med kollagen

Alle kender den orientalske dip hummus, og vi tilbereder den i dag i en særlig farverig version: nemlig med rødbeder. Kikærter har et højt fiberindhold og proteinindhold og er også meget velsmagende. Rødbedehummusen i denne opskrift er lavet med tørrede kikærter, som skal stå i vand natten over. Hvis man synes det tager for lang tid, kan man også bruge kikærter på dåse. Velbekomme og nyd denne lækre kollagenpulveropskrift! 

INDGREDIENSER 

  • 3 små rødbeder 
  • 350g kikærter 
  • Saft af 1 citron 
  • 1 tsk spidskommen 
  • 2 spk tahin 
  • 0,5 tsk salt 
  • 1 spk olivenolie + 3 spk ekstra olivenolie 
  • 3 spk rødbedesaft 
  • 2 fede hvidløg 
  • 1 spk kollagen 
  • 10 mynteblade 
  • 1 tsk sortkommen 

Derudover skal du bruge: En blender 

Sådan gør du 

  1. Sæt kikærterne i vand natten over: Dæk kikærterne med den dobbelte mængde vand. Hvis de suger for meget vand til sig mens de står, skal du blot tilføje mere vand. Lad dem stå i mindst 12 timer. 
  2. Hæld overskydende vand fra, og skyl kikærterne grundigt med frisk vand 
  3. Hæld kikærterne i en gryde, dæk dem med vand igen, og lad dem koge. Skru ned for varmen, og lad dem simre i cirka 20 minutter. Kan du stikke en kniv igennem dem, er de klar. Hæld vandet fra, og stil dem til side.  
  4. Varm ovnen op til 200°C. 
  5. Skræl rødbederne, og skær dem i tern på cirka 3 cm. Læg dem en bageplade, krydr dem med en knivspids salt, og bag i 30 minutter. 
  6. Skær rødbederne i tern, og blend dem med kikærter, citronsaft, spidskommen, tahin, salt, olivenolie, vand, hvidløg og kollagen i en blender. 
  7. Riv myntebladene. 
  8. Hæld hummussen i en skål, anret den med mynteblade, sortkommen og ekstra olivenolie, og servér. 

 

5. Frugtvingummi med gelatine 

Vi elsker dem alle: De gør både børn og voksne glade – vingummier minder os nemlig om skønne minder fra barndommen, og så smager de også godt selvom man er voksen. Så meget desto bedre, hvis vi kan spise dem med god samvittighed, mens vi gør noget godt for vores helbred. I modsætning til originalen er disse vingummibamser frie for raffineret sukker og er naturligvis med gelatine. Her er den lækre opskrift med gelatine: 

INDGREDIENSER til cirka 15 stk. 

  • 1 halv mango, skrællet og fri for kerner 
  • 125 g hindbær 
  • 5 mynteblade 
  • 3 spk citronsaft 
  • 2 spk honning 
  • 1 – 1,5 tsk gelatine, kværnet (alternativ 2 blade gelatine, vær opmærksom på brugsanvisningen) 

 

Sådan gør du 

  1. Put mangoens frugtkød i en blender sammen med hindbærrene og mynte, og blend. Dettes kan eventuelt også gøres med en stavmixer. 
  2. Si den blendede frugt gennem en fin sigte, for at fjerne større stykker. 
  3. Hæld den blendede masse i en gryde, og tilsæt honning og citronsaft. Opvarm langsomt, men lad det ikke koge. 
  4. Tilsæt gelatine, og rør, indtil det er helt opløst. Vær opmærksom på gelatinens brugsanvisning. 
  5. Hæld massen i små silikoneformer. Lad vingummierne afkøle og hærde i køleskabet i mindst 4 timer. Det bedste er at lade det stå i køleskabet natten over.  
  6. Løsn forsigtigt vingummierne fra formen med en skarp kniv. Tip: Hvis det er for kompliceret, hæld ikke frugtmassen i silikoneforme i trin 5, men i en rektangulær form og skær dem ud i firkanter bagefter.  

Når du køber dine produkter, skal du altid være opmærksom på at det er økologisk og af høj kvalitet. Hvorfor dette spiller en vigtig rolle, især når det kommer til kollagen, kan du læse mere om i artiklen Kvalitet – eller: Hvad er godt kollagen? Vi håber du kan lide at tilberede opskrifterne med kollagenpulver og gelatine og ønsker dig en god appetit!

Yderligere information kan findes i vores detaljerede Leitartikel: https://bonebrox.dk/collagen-alt-hvad-du-behoever-at-vide/

 

Kilder:

https://www.kuechenmomente.de/fruchtgummi-ohne-zucker/

https://www.paleo360.de/rezepte/fruchtige-paleo-gummibaeren/

http://de.heavenlynnhealthy.com/kokos-porridge/

https://ketovida.de/2019/02/08/cocos-chia-mohn-porridge/

https://blog.hellofresh.de/porridge-selber-machen/

https://www.beautypunk.com/beauty-drink-kurkuma-latte/

https://www.fitness-and-food.de/4-moeglichkeiten-mit-kollagen-in-den-tag-zu-starten/

https://www.womenshealth.de/artikel/protein-pancake-rezepte-mit-und-ohne-whey-144569.html

https://www.flowgrade.de/blog/kollagen-blaubeer-pancakes/

https://utopia.de/ratgeber/kichererbsen-kochen-oder-einweichen-das-solltest-du-wissen/

https://www.springlane.de/magazin/rezeptideen/rote-bete-hummus/

https://www.eat-this.org/hummus-mit-geroesteter-roter-bete/

#farmorsyndling auf Instagram

Post dine billeder på Instagram og link til @bonebrox.
Med lidt held kan du vinde en rabatkode på 10 %, og vi præsenterer dig i vores Hall of Brox!

#omasliebling auf Instagram Poste deine #omasliebling Fotos auf Instagram und verlinke @bonebrox. Mit etwas Glück kannst du einen 10% Rabattcode gewinnen und wir featuren dich in unserer Hall of Brox!
2020-02-13T15:14:15+02:00